Konflikter på

arbejdspladsen

Konflikter på arbejdspladsen

Hvad gør I, når kollegaerne ryger i totterne på hinanden, når chefen rager uklar med de ansatte, eller når kompagnonerne er uenige?

På de fleste arbejdspladser er der gode arbejdsforhold og mange venskaber medarbejderne imellem. Alligevel har de fleste nok oplevet, at uenigheder og konflikter på arbejdspladsen er uundgåelige indimellem. 

Mediation er særligt anvendeligt f.eks. ved uenigheder om, 

·      hvordan hverdagen skal fungere på arbejdspladsen,

·      magtforhold kollegaer eller kollega/chef imellem,

·      samarbejdsvanskeligheder,

·      prioriteringer i dagligdagen,

·      mødetider, løn, ferie, og andet praktisk

·      mobning, uvenskab, chikane, mv.

·      interne problemer i partnerkredsen/mellem kompagnoner

Da arbejdspladsen er et sted, de fleste bruger meget tid, er det vigtigt, at alle trives. 

Konflikter på arbejdspladsen kan næsten altid løses ved mediation. Ved mediation får medarbejderne mulighed for at finde en løsning, samtidig med at de mødes i et forum, hvor de kan reparere eller genoprette deres relation, så det igen kan blive rart at mødes på kontoret og samarbejde. 

Det samme gælder partnere/kompagnoner i virksomheden, der er blevet uenige. Også her kan mediation være vejen til en mindelig løsning, som medfører, at virksomheden enten kan fortsætte, eller at ejerne kan gå hver til sit på en måde, begge/alle kan være tilfredse med.


Mediation som løsning

Ved hjælp af mediation (også kaldet konfliktmægling) kan jeg hjælpe virksomhedens medarbejdere med at finde en løsning, som tilgodeser begge/alle parter. Som uddannet mediator med tidligere baggrund som advokat kan jeg sætte rammerne for, at medarbejderne/ejerne kan indgå aftale om forhold, som ikke umiddelbart kan løses uden en udenforstående 3. part. 

Ved mediation hos Bliv Enige bliver medarbejderne/ejerne professionelt guidet til 

  • at fortælle/aktivt lytte til hver deres version af, hvad de er uenige om og hvorfor,

  • at undersøge underliggende interesser og behov,

  • at undersøge løsningsmuligheder i et trygt, fortroligt og uformelt rum,

  • at blive enige om en løsning, der tilgodeser alle parter,

  • at få løsningen checket igennem for at sikre, at den kan føres ud i livet og at den er holdbar for medarbejderne/ejerne, og

  • at skrive løsningen ned i en aftale, som parterne hver især kan tage med hjem.  

 

Fordele ved mediation i øvrigt

Mediation er en 

  • hurtig og effektiv måde at løse konflikter på - oftest på mindre end én dag,

  • billig måde at komme samarbejdsproblemer og interne konflikter til livs på arbejdspladsen - priserne starter fra 1.250 kr. pr. time,

  • god måde at bevare ejerskab over løsningen, så medarbejdernes/ejernes behov så vidt muligt imødekommes,

  • mulighed for at bevare, reparere eller genskabe medarbejdernes/ejernes relation, så samabejdet på arbejdspladsen kan fortsætte på en god og velfungerende måde, 

  • nemmere og bedre for virksomhed og for medarbejdere, da virksomheden kan beholde sine ansatte, og medarbejderne kan beholde deres job – frem for at én må afskediges pga. f.eks. samarbejdsvanskeligheder. 

 

Mediation er en internationalt anerkendt og veletableret konfliktløsningsmetode som virker. Mediation er endnu under udvikling i Danmark, men i lande som USA, England og Australien er det helt normalt at forsøge mediation som første konfliktløsningsmetode, når konflikter på arbejdspladsen opstår.

Prøver I mediation, er der stor sandsynlighed for, at virksomheden kan genoprette den gode relation mellem medarbejderne eller internt partnerne imellem. En undersøgelse udført af Danske Advokater om retsmæglinger i 2017/2018 viser, at gennemsnitligt 2 ud af 3 sager forliges helt eller delvist ved mægling.

Har I brug for hjælp nu og her, kan I ringe +45 42700551 eller skrive til vibe@blivenige.dk for at høre nærmere eller booke tid.