Skilsmisse - når I går fra hinanden
Skilsmisse - når I går fra hinanden
Kan I ikke blive enige om, hvordan I skilles på en god måde?
Ved skilsmisse eller når I går fra hinanden er der mange forhold, I skal have styr på. I en tid, hvor utryghed og uvished måske fylder, kan I have et stort behov for hurtigst muligt at få afklaring, så I hver især kan finde ro i jeres nye hverdag.
Også i situationer, hvor I er på god fod, kan meditation være et godt forum at få talt alt igennem og sammen nedfælde en samlet løsning for alle forhold.
Typiske uenigheder når I går fra hinanden kan f.eks. handle om
Børn
forældremyndighed
bopæl
samvær
andre praktiske forhold
Økonomi, herunder fordeling af
hus, bil, indbo
formue i øvrigt
Udover at løse de økonomiske og juridiske problemstillinger, kan I også have behov for at mødes i et forum, hvor I samtidig kan reparere eller genoprette jeres relation.
Står I midt i konflikten, kan det være svært at blive enige om, hvordan I skal komme videre. Ofte bliver det en kamp om, hvem der skal have hvad, fremfor en konstruktiv dialog som kan føre til enighed.
Har I brug for hjælp nu og her, kan I ringe +45 42700551 eller skrive til vibe@blivenige.dk for at høre nærmere eller booke tid.
Mediation som løsning
Ved hjælp af mediation (også kaldet konfliktmægling) kan jeg hjælpe jer med at finde en løsning, som tilgodeser både jer og eventuelle børn. Som uddannet mediator med tidligere baggrund som advokat kan jeg sætte rammerne for, at I kan træffe afgørelse om svære beslutninger, som ikke umiddelbart kan løses uden en udenforstående 3. part.
Ved mediation hos Bliv Enige bliver I professionelt guidet til
at fortælle/aktivt lytte til hver jeres version af, hvad I er uenige om og hvorfor,
at finde ud af, hvilke interesser og behov, I hver især har,
at undersøge løsningsmuligheder i et trygt, fortroligt og uformelt rum,
at blive enige om en løsning, der tilgodeser jer begge og børnene,
at få løsningen checket igennem for at sikre, at den kan føres ud i livet og at den er holdbar for jer efter skilsmissen/samlivsophævelsen, og
at skrive løsningen ned i en aftale, som I hver især kan tage med hjem.
Skilsmisse eller samlivsophævelse med børn
Ifølge forældreansvarsloven skal hensynet til barnets bedste komme i første række, når forældrene går fra hinanden.
Som forældre er I nærmest til at vurdere, hvad der er bedst for jeres barn, og en aftale mellem jer vil naturligt tage udgangspunkt heri. Dette gør sig gældende i relation til såvel forældremyndighed som bopæl og samvær.
Forældreansvarsloven opstiller en række krav og anbefalinger ved indgåelse af aftaler om forældremyndighed, samvær og bopæl, som naturligvis iagttages under mediationsprocessen ved Bliv Enige, så formaliteterne er i orden. Jeg kan dog som mediator ikke rådgive jer juridisk undervejs.
Aftaler I har indgået ved privat mediation hos Bliv Enige respekteres som udgangspunkt af Familieretshuset som udtryk for, hvad der er bedst for barnet. Ved at vælge privat mediation får I en løsning her og nu samtidig med, at I bevarer ejerskabet over, hvordan jeres og børnenes fremtid skal være.
Fordele ved mediation i øvrigt
Mediation er en
hurtig og effektiv måde at løse konflikter på - oftest på mindre end én dag,
billig måde at komme trygt og roligt igennem skilsmissen - priserne starter fra 1.250 kr. pr. time,
god måde at bevare ejerskab over løsningen, så både jeres og børnenes behov så vidt muligt imødekommes
mulighed for at bevare, reparere eller genskabe jeres relation og komme videre med jeres liv hver for sig på en god og velfungerende måde,
nemmere og mere smertefrit end at vente op til 1 år på konfliktmægling i Familieretshuset eller at gå rettens vej.
Mediation er en internationalt anerkendt og veletableret konfliktløsningsmetode som virker. Mediation er endnu i udvikling i Danmark, men i lande som USA, England og Australien er det helt normalt at forsøge mediation som første konfliktløsningsmetode, når par går fra hinanden.
Prøver I mediation, er der stor sandsynlighed for, at jeres skilsmisse eller samlivsophævelse kan gennemføres på en hurtig, tryg og behagelig måde – både for jer og børnene. En undersøgelse udført af Danske Advokater om retsmæglinger i 2017/2018 viser, at gennemsnitligt 2 ud af 3 sager forliges helt eller delvist ved mægling.
Har I brug for hjælp nu og her, kan I ringe +45 42700551 eller skrive til vibe@blivenige.dk for at høre nærmere eller booke tid.