Mediation
til jer der ønsker
at blive enige

Løs konflikterne hurtigt, effektivt og tilfredsstillende for alle


Kontakt mig gerne for nærmere information på telefon 42 70 05 71

Har I brug for at blive enige her og nu? I familien, om skilsmisse, børn, økonomi eller arv, i erhvervsforhold, med samarbejdspartneren, udlejeren, naboen eller chefen? Måske er du blevet uvenner med din ven, kollega eller partner, og har brug for at I sammen finder en løsning?

Hos Bliv Enige tilbyder jeg effektiv og fokuseret mediation (også kaldet konfliktmægling) med henblik på at hjælpe uenige parter med at finde en for alle tilfredsstillende løsning. Som udgangspunkt mødes parterne én gang hos Bliv Enige, hvor jeg ved hjælp af mediationens 6 faser bringer parternes interesser og behov i fokus for dernæst at forsøge at hjælpe parterne til enighed. Bliver parterne enige, afsluttes mediationen med en skriftlig aftale. Ved behov kan der aftales flere mediationer. 

Jeg er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet i 2010, advokat i 2013 og mediator (konfliktmægler) hos Danske Advokater i 2020. Jeg har flere års erfaring med konfliktløsning som advokat, specialkonsulent, tillidsrepræsentant, 1. styrmand, hustru og mor til to. I 2019 stoppede jeg som advokat og stiftede Bliv Enige.

AFM-43354.jpg

Mediation med samarbejde i fokus

Formålet er at nå ind til kernen i sagen og afdække parternes interesser og behov for at finde frem til en for begge parter tilfredsstillende løsning.

Der er ikke tale om parterapi eller en psykologisk undersøgelse af, hvorfor I som parter er, som I er.

Der er heller ikke tale om en juridisk vurdering af, hvordan I som parter står, hvis sagen skal for retten.

Hvorfor vælge mediation?

Mediation:

  1. Giver jer mulighed for at finde en skræddersyet løsning på jeres sag, som afsluttes med en skriftlig aftale

  2. Er en effektiv og kort proces

  3. Giver jer større kontrol over processen og løsningen på sagen, end hvis I går rettens vej

  4. Er hurtigere og billigere end at gå rettens vej

  5. Er en uformel og fortrolig proces

  6. Giver jer mulighed for at bevare gode relationer

  7. Lader jer komme videre med jeres liv / virksomhedsforhold

  8. Giver mulighed for en løsning til alle parters tilfredshed i modsætning til retssagens taber og vinder

bliv-enige-4.jpg

Klienternes oplevelse

“Fantastisk forløb hos Vibe! Kan så meget anbefales, hvis og når skoen trykker i konflikter og nære relationer. Nu 2 måneder efter, kan vi høste frugten af de aftaler vi indgik og de knuder vi fik løst. Mange års uro og misforståelser, mangel på forståelse og respekt - gensidigt selvfølgelig... Med fokus på det som ligger foran og hvordan vi sammen kommer videre. Hvis jeg kunne, fik Vibe 10 stjerner! Prøv det selv, det er hele arbejdet og pengene værd.”

Vi havde en super god oplevelse. Vibe var meget velforberedt og havde en god struktur omkring processen. Derudover oplever jeg at Vibe er super tålmodig og god til at lytte, samt at bevare roen når der opstår tilspidsede situationer. Jeg kan til hver en tid anbefale Vibe. Desuden var det nogle smukke omgivelser at være i, som også gav noget godt ift. processen."

På alle måder en virkelig god hjælp. Så vi kan kun varmt anbefale”Bliv Enige”, hvis en konflikt er gået i hårknude.”

“Jeg fik en yderst kompetent og grundig vejledning, som løste mit problem. Vibe er en supergod og tålmodig lytter, som forstod mit behov og sørgede for, at jeg kunne slappe af.”

“Supergod oplevelse med kompetent og meget professionel behandling og arbejde med vores problem. Tak Vibe for et brugbart udbytte. Vil til hver en tid anbefale dig og "bliv enige" i forbindelse med konflikthåndtering.