Konflikter mellem erhvervsvirksomheder, samarbejdspartnere eller virksomhedsejere

Erhvervsvirksomheder, samarbejdspartnere og virksomhedsejere er dybt afhængige af, at samarbejdet fungerer.

Når samarbejdet fungerer, er det ikke altid, at der bliver skrevet aftaler om, hvordan samarbejdet skal foregå, om levering, betaling, mv. Selv i de tilfælde, hvor en aftale er nedskrevet, er det ikke sikkert, at alle forhold er taget i betragtning. Der kan opstå fortolkningstvivl.

Derfor er det heller ikke altid, at det er helt klart, hvordan en tvist skal løses, hvis der opstår uenighed mellem to virksomheder, mellem samarbejdspartnere eller mellem virksomhedsejere. For de implicerede parter, kan der være et stort behov for hurtig afklaring, hvilket mest effektivt kan opnås ved mediation.

Mediation er særligt anvendeligt f.eks. ved uenigheder om, 

  • misligholdelse

  • betaling

  • levering

  • arbejdets udførelse

  • forsinkelse

  • mangler

  • aftalen

  • andre praktiske eller følelsesmæssige forhold

Erhvervsmæssige konflikter kan næsten altid løses ved mediation. Ved mediation får virksomhedernes repræsentanter mulighed for at finde en løsning på den konkrete problemstilling, samtidig med at parterne kan mødes i et forum, hvor samarbejdsrelationen kan genoprettes eller afsluttes på en ordentlig måde.


Mediation som løsning

Ved hjælp af mediation (også kaldet konfliktmægling) kan jeg hjælpe virksomhedernes repræsentanter med at finde en løsning, som tilgodeser begge/alle parter. Som uddannet mediator med tidligere baggrund som advokat kan jeg sætte rammerne for, at virksomhederne kan indgå aftale om forhold, som ikke umiddelbart kan løses uden en udenforstående 3. part.

Ved mediation hos Bliv Enige bliver virksomhedernes repræsentanter professionelt guidet til

  • redegørelse og dialog om den aktuelle tvist,

  • aktiv undersøgelse af underliggende interesser og behov,

  • undersøgelse af løsningsmuligheder i et fortroligt og uformelt rum,

  • at blive enige om en løsning, der tilgodeser alle parter,

  • at få løsningen checket igennem for at sikre, at den kan føres ud i livet og at den er holdbar for de involverede virksomheder, og

  • at skrive løsningen ned i en aftale, som virksomhedernes repræsentanter hver især får udleveret. 

 

Fordele ved mediation i øvrigt

Mediation er en

  • hurtig og effektiv måde at løse konflikter på - oftest på mindre end én dag,

  • billig måde at løse erhvervstivster - priserne starter fra 1.562,50 kr. pr. time,

  • god måde at bevare ejerskab over løsningen, så virksomhedernes behov så vidt muligt imødekommes,

  • mulighed for at bevare, reparere eller genskabe samarbejdsrelationen, så samarbejdet mellem virksomhederne kan fortsætte på en god og velfungerende måde,

  • hurtigere måde at løse tvisten end ved voldgiftssag eller retssag.

 

 

Mediation er en internationalt anerkendt og veletableret konfliktløsningsmetode som virker. Mediation er endnu under udvikling i Danmark, men i lande som USA, England og Australien er det helt normalt at forsøge mediation som første konfliktløsningsmetode, når erhvervstvister opstår.

Prøver I mediation, er der stor sandsynlighed for, at virksomhederne kan genoprette den gode samarbejdsrelation og finde en tilfredsstillende løsning for begge parter. En undersøgelse udført af Danske Advokater om retsmæglinger i 2017/2018 viser, at gennemsnitligt 2 ud af 3 sager forliges helt eller delvist ved mægling. Erhvervstvister havde en forligsrate på 76%.

Har I brug for hjælp nu og her, kan I ringe +45 42700551 eller skrive til vibe@blivenige.dk for at høre nærmere eller booke tid.